250x250

2013 er netop gået igang, og fitness centre har altid en travlt januar med en masse nye medlemmer, hvor nytårsforsættet er at komme igang med at træne, og leve en sundere levestil.

Derfor tager vi et kig på hvilke klassiske fejl du skal undgå når du starter med at træne, samtidigt tager vi også et kig på en masse glæder du opnår ved at leve en sundere levestil.

De mest hyppige fejl en masse folk laver når det angår styrketræningen er ofte manglende korrekt forståelse af øvelse, samt udføring af øvelser, samt overtræning, hvilket også kan resultere i skader.

Lad os derfor tage et lille kig på hvad de hyppigste fejl er, så du kan undgå dem

Du træner ikke alle muskelgrupper!

Når det er du skal igang med at træne, så er det vigtigt at i løbet af din træningsuge, er at du får fokuseret på at få trænet alle dine muskelgrupper, for at opnå et optimalt resultat. Træner du fx kun dit bryst, og ikke andre øvelser, skal du altså ik forvente og få en flot markeret brystkasse - Husk derfor at træn hele kroppen som helhed, find et ordenligt træningsprogram som passer til dig.

Du overtræner! 

Er du nybegynder så er 1-2 gange om ugen i træningscentret rigeligt, er du mere øvet så anbefales det at man træner 2-4 gange om ugen. Husk dine muskler nemlig har brug for restitution, og træner du for meget, og ikke giver dine muskler en pause til at komme sig, kan det nedbryde muskler, istedet for at opbygge! 

Er du ny, så drop de frie vægte! 

Som nybegynder skal du ikke straks hoppe på de frie vægte. De frie vægte kræver mere styrke, samt at du har teknikken til at holde balancen med de frie vægte. Vent hellere med de frie vægte indtil at du har fået styr på korrekt udførelse af øvelserne.

Du træner for lang tid! 

Der er ingen grund til at du bruger 1½-2 timer i hvert træningspas, dette går igen under overtræningen. Prøv at hold dig til at 45-60 minutter - Dette anbefales af mange som den optimale træningstid/mængde.

Udfør øvelser korrekt!

Når du skal igang med træningen, så er det vigtigt at du udfører øvelser korrekt for at få det optimale udbytte, samt minimere risicien for skader. Tempo, balance, åndedræt mm skal du have styr på. Få evt hjælp af en personlig træner i dit træningscenter.

Varier din træning

For at opnå maksimalt udbytte duer det ikke du træner samme program ind og ud henover flere måneder i træk. Dine muskelgrupper har brug for afveksling, husk derfor at til tider at skifte program og øvelser. 

Når alt dette så er sagt, og du har fået styr på træningen, så har du altså en masse godt i vente.

Det kommer nok ikke bag på dig, men det at træne og leve sundere medfører en masse gode ting på både krop og sjæl. Så glæd dig til din nye livsstil :) 

Vi vil nu prøve at forklare lidt af de gode glæder som du vil opnå i løbet af det næste stykke tid, så længe du holder den sunde livsstil.

Du er ikke besat af mad!

Når det er du træner, og spiser sundere, så vil det automatisk medfører at du også tænker mindre på mad. Med de sundere måltider, og den sunde træning, så ryger trangen helt automatisk til mange søde sager, og ved at spise sundt, har du en større mæthedsfornemmelse end tidligere (hvis du spiste usundt)

Du undgår slankekure

Ved at komme igang med træningen og den sunde livsstil, så behøver du aldrig at gå på en slankekur igen. Hvis du kan formå at gøre træningen og at spise sundt til en ny livsstil, så undgår du at skulle ud i en træls slankekur igen, hvor du knap nok må røre mad eller lign.

Du bliver mere energisk! 

Ved at træne, leve sundt, så bliver du mere fit. Dette giver dig en masse ekstra energi i hverdagen, du vil komme til at føle dig mere frisk, klar i hovedet, og generelt bare have overskud til mange flere ting end tidligere.

Selvtillid! 

I takt med at du kommer til at se mere sund ud, måske taber nogle kilo, og kroppen bliver pænere, så stiger selvtilliden! 

Bedre helbred! 

Jaaa, det siger jo næsten sig selv, men ja, dit helbred bliver meget bedre, du mindsker risicien for hjertekar sygdomme og mange andre sygdomme, og du vil formentlig øge din levealder, samt livskvalitet.